Middelalderens konger (8): Erik Lam

Kongen, der abdicerede

Vi skriver år 1137. Den danske konge er lige blevet myrdet på et sønderjysk tingsted. Det var ikke fordi man var videre glad for ham. Erik Emune havde fået tronen på bekostning af mange gode mænds liv. Da han dømte en dom til fordel for en simpel bonde, blev han slået ihjel af den herremand, som han nok skulle have dømt til fordel for.Stormændene har faktisk ikke mange at vælge i mellem denne gang.

Den eneste, der er gammel nok til at sidde på den danske trone, er den myrdede konges søstersøn af samme navn. Den unge Erik var den første, der ville hævne drabet på kongen, men da man gjorde ham opmærksom på hvilke muligheder det gav ham, stak han sværdet tilbage i skeden. Ideen er egentlig at Erik skal være konge indtil Valdemar, ( senere den Store) der er søn af Knud Lavard, bliver voksen og kan være konge i stedet. Erik er dog ikke helt med på ideen, og det ender med, at han beholder den danske trone. Kong Erik med tilnavnet Lam har tidligere gjort sig bemærket ved nogle slag i Tyskland. Han sluttede sig til sin onkel og hjalp ham med at vinde slaget ved Fotevik i 1134. Der forlyder dog rygter om, at han er temmelig ubeslutsom og ikke foretager sig noget som helst.

Nu er det også svært at få lavet det helt store, når Harald Kejsas søn, Oluf, hele tiden kommer rendende og angriber Sjælland. Han har allerede i 1135 rejst krav om at få del i sin fædrene arv, men Erik Emune gav ham ikke, hvad han ville have, og det lader heller ikke til at Erik Lam vil tilstå den ivrige kriger Sjælland. Oluf bliver dog hyldet som konge af Skåne i 1139. På et tidspunkt fanger han biskop Eskil og får myrdet biskop Ricco. Paven bandlyser urostifteren, men krigen fortsætter. Det er først i 1143, at Danmark og Erik Lam Bliver fri for Oluf. Erik Lam fælder ham ved Tjuteå i Skåne.

Freden er endelig kommet til landet, og der bliver den i resten af Eriks regeringstid. Nu kan kongen hellige sig sin store interesse. Som så mange andre konger har han et godt forhold til den danske kirke. Han får lidt mod sin vilje gjort Eskil til ærkebiskop i Lund. Desuden modtager kirken mange gaver fra den gavmilde konge.

I året 1142 holder kongen bryllup med den smukke, tyske Markgrevedatter Luitgard, der tidligere har været gift med den sachsiske pfalzgreve Freidrich af Sommereschenburg. Desværre kan denne smukke kvinde ikke leve op til rollen som en trofast hustru. Luitgard giver kongen grå hår i hovedet med sin letfærdighed. Deres ægteskab forbliver da også barnløst. Kong Erik søger trøst på andre græsgange og får sammen med en ukendt frille en søn, der bliver kaldt Magnus.

I året 1146 sker der noget, der aldrig tidligere eller senere er sket. Kong Erik Lam bliver syg af en febersygdom. Med sin sygdom til begrundelse nedlægger han kronen og trækker sig tilbage til Sankt Knuds Kloster i Odense. Her lever han som munk til sin død senere samme år.

Den 27 august 1146 sover den afgået kong Erik Lam ind. Han var en fredens mand, og han er den eneste konge i dansk historie, der nogensinde har abdiceret. Efter en konge, der har klaret at holde freden i så mange år, skal et af de blodigste kapitler i Danmarkshisorien til at finde sted. Til al held når Erik Lam ikke at opleve det helved, der snart skal bryde ud mellem tre kongsemner, der nu alle er blevet gamle nok. Et helved der vil gå over historien med hovedpersonerne Svend, Knud og Valdemar…

Helle Holm Hansen